Danhostel Lyngby Vandrerhjem er beliggende i det historiske Raadvad midt i Dyrehaven 12 km fra København. Vores beliggenhed er ikke bare en af Danmarks smukkeste, men også meget central.
Vandrerhjemmet er indrettet i en fredet bygning fra 1917, og var tidligere skole for knivfabrikkens børn. Nu behøver man ikke længere at stå skoleret i Raadvad, men kan for en rimelig pris få en overnatning i en hyggelig atmosfære.
Vandrerhjemmet er også velegnet til lejrskoler, grupper, kurser, møder og private fester.
"Der findes så mange hemmeligheder - der findes så mange gemmesteder - der findes så mange lærkereder - men jeg kender ingen andre hjem som Raadvads velsignede vandrehjem"